Velkommen til Hestehavevej 12 ...

og vores "lille" byggeprojekt. Vi er i gang med et 214 m2 Trelleborg hus og her kan du følge med hvis du ikke har mulighed for at komme forbi og se det hele "live".

Siden er sidst opdateret: 9. juli 2007

2. januar 2007: Først skulle der laves en lille vej så maskiner og materialer kunne komme ind på byggepladsen

Landmåleren har sat galger op og støbemester Harry Matzen er i gang med at grave ud.

Randfundamentet er støbt op og den første række fundablokke er ved at blive sat. Der er blevet sat jern i til at fastgøre bundremmen.

Anden række fundablokke er ved at blive sat og der graves ud så der kan fyldes op med grus der skal stampes inden der lægges isolering ud.

Så er der fyldt op med grus, og man er i gang med at stampe. De sidste fundablokke er på vej.

Så er vi klar til at fylde isoleringen i. Der lægges 300 mm Sundolit i fundamentet. Man han se materialerne ankomme i baggrunden.

Så blev det aften og isoleringen er på plads. Der er 10 cm op til kanten af fundamentet.

Der fyldes cement på. Der holdes også 10 cm afstand til fundablokkene for at undgå kuldebroer. Cementlaget er 14 under færdig gulvhøjde i huset.

Der laves brønd og afløb til regnvand og der laves omfangsdræn.

18. januar 2007: Så står fundamentet klar. Når der er lagt grus ud hele vejen rundt om fundamentet kan maskinerne holde fri ... nu kan vi bare vente på tømreren.

Så kom der sne ... men der gør ikke noget, for Trelleborg er ikke klar til at begynde at bygge endnu.

25. marts 2007: Foråret er ankommet. Vi har siddet i vores nye hus. Det trækker lidt om benene men der er dejlig lyst.

29. marts 2007: SÅ sker der noget. De første tegn på liv ... vi er spændte!

30. marts 2007: Så kom der materialer, og arbejdet kan begynde.

Bundremmen er lagt og starten er gået.

Vi har fået tømmermænd: Mikkel og Thomas er gået i gang for alvor.

Der hamres og bankes....

Så langt kan man nå på én dag ... så mangler vi bare resten.

De store limtræsbjælker er lagt på plads. De vejer mere end 300 kg stykket, så Peer fik lov til at løfte i den ene ende.

De vindafstivende vægge er kommet på plads. Tobias, Nikoline og Lotte er ude at inspicere.

Indgangspartiet er ved at blive monteret. Nu begynder det at ligne et hus.

Lotte byder velkommen ... men vent med at komme til Store Bededag den 4. Maj 2007 hvor vi holder rejsegilde fra kl.14:00

Spærene bliver bygget på stedet. Der er ialt 12 spær hvoraf 2 er dobbeltspær der skal ligge op ad frontkvisten.

Alle spær er bygget. Der er rejst stilads. nu glæder vi os til i morgen hvor kranen kommer.

24. april 2007: Klokken er 7:00 Første spær sættes på plads. Kranen rækker 27m ind over hele byggeriet.

Tobias holder øje med at Mikkel og Thomas gør det ordentligt.

Så er der gået lidt over en time. Alle spær er rejst og kranen er kørt. Ny skal det hele "sættes i vinkel"

Der sat lægter på spærene. Limtræet til frontkvisten er klar til fastgørelse. Det skarpe øje kan måske se "hullerne i taget" hvor der skal være Velux vinduer.

Der er lagt plader ud på 1. sal. Thomas og Mikkel tager sig en velfortjent frokostpause.

Nikoline og Lotte står ved vinduet i frostkvisten på 1. sal. Prøv at lægge mærke til udsigten over Brødeskov og Lille Hestehave.

Der er sat skunkstolper op, så nu kan man fornemme størrelsen af rummene.

30/4-2007: Næste læs materialer ankommer fra Trelleborg. Døre, vinduer og brædder til den vandrette beklædning.

1/5-2007: Gravemaskinen fra "Varmepumpe Experten" er ankommet. Der skal graves 200m slange ned til jordvarmeanlæget.

Der er nu opsat stillads på gavlene og på frontkvisten. Der skal laves et par ekstra spær og selve gavlkonstruktionen skal opføres.

4/5-2007: SÅ er vi klar til rejsegilde. Carsten har vovet sig op på taget og har sat kransen op. Daniel, Viktor og Tobias holder vagt.

Bordene er dækket ... det kommer mere end 90 voksne og børn

Drikkevarerne står klar ... og det var godt for der forsvandt 75 liter øl, 15 flasker vin og 70 liter Slush-Ice ... Skål!

Gæsterne er ankommet. Vejret er helt fantastisk, ca. 20 grader og ganske lidt vind.

Så der blev også spillet lidt Volleyball i haven...

... mens andre nød "en kølig" ved savbukken.

Se de mange dejlige gaver vi har fået. Lige fra roser, buske og frugttræer, til gavekort hvor letsindige deltagere faldbyder deres arbejdskraft.

TAK! - for alle gaverne!

Nu er klikken blevet 19:30 og "den hårde kerne" har taget plads ved bålet, og skal til at gøre det endeligt af med de 25 kilo pølser og 5 kilo frikadeller. Der blev spist op ... så det bliver godt vejr igen i morgen.

Den lange dag har taget hårdt på Tobias og han måtte give op ved bålets dejlige varme.

Dagen er slut. Carsten og Peer har redt seng på 1. sal i huset ... nu skal soveværelset indvies.

Solen er stået op ... huset står endnu ... det var en dejlig dag i går. Tak til alle gæsterne fordi de kom forbi og gjorde det til en uforglemmelig dag.

Er det ikke en pæn grøn farve vi har valgt?

 

Der bliver sat vindgips på alle sider. Lotte ser til mens Tobias kører på marken på sin "crosser"

Så er ydervæggene tætte. Mikkel og Thomas er gået i gang med beklædningen.

Så er beklædningen på plads hele vejen rundt. Vi har valgt vandrette planker ... og det er vi glade for.

Udsigten fra frontkvisten mod syd bliver man vist aldrig træt af.

Den er heller ikke værst mod nord...

Man kan godt blive træt ... selv om man ikke selv er begyndt at bygge endnu :-) Tarzan er enig!

Så er det 1.juni. Vi har været i gang i to måneder og nu kommer der tag på.

Godt i gang er halvt fuldendt...                        .         

Taget er lagt ... vi mangler bare lidt regnvejr så tagstenene kan blive rene ... undskyld det med regnen

Og den anden side er også færdig, med tagrender og det hele. Nu mangler vi bare at rydde lidt op over det hele.

 Så skal der isoleres ...

Vupti ... 200 mm i hele underetagen på 5 timer.

Det er den 11. juni 2007, huset er afleveret - Her set fra vest. Nederst tv arbejdsværelse, th. er der stue, øverst tv bor Tobias og th. Nikoline.

Sydside ... solside håber vi snart. Stue nederst tv, køkkenallrum i midten og th. På første sal hyggestue og værelser.

Østsiden, bryggersdør og køkkenvindue. På første sal fransk altan (snart) i soveværelset.

Indgangsparti fra nordsiden ... vi glæder os til at byde dig velkommen.